1 Information om os

Parking Solutions Danmark ApS, som benytter sig af Evology-appen , er en dansk registreret virksomhed med CVR nummer 42325864 og med kontoradresse på Slotsmarken 10, 2970 Hørsholm, (“Evology”, “vi”, “os” og “vores”).

2 Kontakt os

Hvis du mener, at Evology Appen er defekt eller behæftet med fejl eller mangler, eller hvis du ønsker at kontakte os af andre årsager, bedes du kontakte Evologys kundeservice.

3 Din aftale med os

3.1 Disse vilkår og betingelser, tilsammen med Evology´s Privatlivspolitik regulerer brugen af Evology- appen (som defineret i paragraf 4 nedenfor). Din brug af Evology-appen og/eller Evology-portalen er også reguleret af en slutbrugerlicensaftale, og alle andre vilkår, der henvises til i denne, regulerer din brug af Evology-ppen og/eller Evology-portalen samt din brug af Evology P-tilladelse (alt sammen som er defineret i paragraf 4 nedenfor).
3.2 Læs venligst disse Evology-app Vilkår & Betingelser omhyggeligt igennem, da de ligeledes beskriver de rettigheder og forpligtelser, som vi har over for hinanden. Vi anbefaler, at du gemmer og opbevarer en kopi til senere brug.
3.3 Ved at bruge Evology-appen og/eller Evology-portalen og/eller Evology P-tilladelsesappen accepterer du ligeledes disse vilkår og betingelser samt Evologys fortrolighedspolitik og EULA.

4 Definitioner

“Parkeringsplads” betyder enhvert parkeringsområde, der administreres af os til parkering af køretøjer;
“Vilkår og betingelser for parkering” betyder de vilkår og betingelser for parkering, der gælder på en bestemt parkeringsplads;
“Databeskyttelseslove” betyder alle gældende love vedrørende behandling, fortrolighed og brug af personoplysninger i forhold til de generelle databeskyttelsesforordninger;
“Evology-app” betyder Evologys softwareapplikation, der kan downloades fra Apples eller Androids applikationsbutikker;
“Evology-portalen” betyder Evologys cloud-baserede software, der bruges til at administrere din brug af Evology-appen;
“Evology P-tilladelse” betyder den tjeneste, som gør det muligt for dig at parkere på en given parkeringsplads samt administrere eventuelle gæsteparkeringer.
“Langtidsparkering” betyder tilladelser til parkering på ubestemt tid;
“Placeringskode” betyder den unikke kode, der gælder for en P-tilladelse på en specifik parkeringsplads og som der kan ansøges tilladelse til.
“Vores repræsentant” betyder ethvert af vores kontorer, medarbejdere og agenter (der handler i forretningsøjemed og inden for rammerne af deres pligter over for os;
“Parkeringsafgift” betyder en afgift, som du skal betale for overtrædelse af parkeringsbetingelserne;
“P-tilladelse” betyder en ret til at parkere på en parkeringsplads, der administreres og kontrolleres af os og som er tilgængelig for dig i overensstemmelse med vilkårene i denne aftale, herunder gæstetilladelser og andre faste P-tilladelser;
“P-tilladelseskonto” betyder den konto, der er tilgængelig via Evology-appen og/eller Evology-portalen, og som gør det muligt at administrere P-tilladelser, herunder de køretøjer, som disse P-tilladelser gælder for;
“P-tilladelsesansøgning” betyder den ansøgning som skal indsendes enten via Evology-appen eller Evology-portalen og som giver tilladelse til at parkere på en given parkeringsplads.
“P-tilladelsesplads” betyder en parkeringsplads, hvor man skal have en gyldig P-tilladelse for at kunne parkere.
”Områdekode” henviser til den fircifrede kode (tal) som står skrevet på de sorte skilte på parkeringspladsen.
“Parkeringstilladelsesperiode” betyder den eller de datoer og det tidsrum, hvor du har ret til at parkere i henhold til den pågældende P-tilladelse;
“Køretøj” betyder et mekanisk drevet køretøj, som er konstrueret til at transportere op til 8 personer, og som kører ind på parkeringspladsen
“Gæstetilladelse” betyder en midlertidig tilladelse til brug for gæster og besøgende på parkeringspladsen.

5 Din ansøgning om P-tilladelse

5.1 Evology-appen er kun tilgængelig for personer på 18 år eller derover.
5.2 Evology-appen kan stille visse P-tilladelsespladser til rådighed for dem som sørger en P-tilladelse. Hver P-tilladelse vil have forskellige berettigeleskriterier og vil være begrænset til de personer, der opfylder disse berettigelseskriterier. For eksempel kan en P-tilladelsesplads kun være tilgængelig for beboere i bestemte bygninger.
5.3 Ansøgning om P-tilladelse til en given parkeringsplads kan foregår på forskellige måder.
5.4 Du kan indsende en ansøgning om P-tilladelse ved brug af den områdekode som står på skiltene på den ønskede parkeringsplads.
5.5 Du kan ligeledes indsende en P-tilladelsesansøgning ved hjælp af formularen som dels findes i Evology-appen og/eller på Evology-portalen.
5.6 Tilladelser udstedes kun til personer, der opfylder kriterierne for en P-tilladelse.
5.7 For at indgive en ansøgning om P-tilladelse skal du udfylde ansøgningsskemaet og give alle de oplysninger, der anmodes om i skemaet, sammen med al den dokumentation, der anmodes om, herunder områdekoden.
5.8 Når du har indsendt en ansøgning om P-tilladelse, vil din ansøgning om P-tilladelse blive behandlet af Evologys kundeservice. Her vil overholdelse af kriterierne for ansøgningen blive undersøgt nærmere. Hvis en ansøgning om P-tilladelse ikke opfylder kriterierne (f.eks. bopæl arbejdsplads eller lign), vil den blive afvist. Evologys kundeservice afgør alle ansøgninger efter eget skøn.
5.9 For at kunne behandle din ansøgning om P-tilladelse kan Evologys kundeservice blive nødt til at kontakte en tredjepart. Hvis en P-tilladelse for eksempel kræver, at du er bosiddende eller arbejdende i et bestemt område eller en bestemt bygning, kan det være nødvendigt at bekræfte de oplysninger, du giver i din ansøgning hos en udlejer, boligforening, administrationsagent eller lignende.
5.10 Verificering af din ansøgning kan kræve deling af personlige data som beskrevet i paragraf 5.9. Når du indsender din ansøgning til Evology, giver du således samtykke til denne deling af data med det ene formål at verificere om du falder indenfor ansøgningskriterierne.
5.11 Når Evology har bestemt udfaldet af din ansøgning, vil Evology enten:
5.11.1 afvise din ansøgning om P-tilladelse, i hvilket tilfælde du vil blive informeret via e-mail og/eller via Evology-appen;
5.11.2 acceptere din ansøgning om P-tilladelse.
5.12 Hvis din ansøgning om P-tilladelse accepteres, vil du modtage en e-mail, der informerer dig om denne beslutning. I denne e-mail vil du modtage legitimationsoplysninger (login), som du kan bruge til at logge ind på din P-tilladelseskonto.
5.13 Et køretøj har ikke ret til at parkere på en parkeringsplads med P-tilladelse, før din ansøgning om P- tilladelse er blevet accepteret og køretøjet er blevet tilføjet til din P-tilladelseskonto. Du opretter selv dit køretøj i P-tilladelse-appen.
5.14 Evology garanterer på ingen måde, at der vil være ledige parkeringspladser på en parkeringsplads med P-tilladelse, eller at et køretøj vil kunne parkere i en bestemt parkeringsbås.

6 Administration af dine P-tilladelser

6.1 Du er selv ansvarlig for administrationen af dine P-tilladelser.
6.2 For at en P-tilladelse kan træde i kraft, skal det køretøj, som P-tilladelsen er knyttet til, så vidt muligt registreres på din P-tilladelseskonto forud for parkeringen på det tilladte P-område. Hvis det ikke er muligt at registrere et køretøj på din P-tilladelseskonto forud for parkeringen, skal dette gøres så hurtigt som muligt derefter og under alle omstændigheder inden udløbet af den tilladte parkeringsperiode eller før området forlades.
6.3 Vær opmærksom på, at vores parkeringspladser bruger automatisk nummerpladegenkendelse (“ANPR”), og sørg derfor for, at dit køretøjs registreringsnummer er indtastet korrekt på tilladelseskontoen.
6.4 Kun de køretøjer, der er registreret på din P-tilladelseskonto, har ret til at parkere på det pågældende P-område. Disse køretøjer falder ind under to kategorier:
6.4.1 Køretøjer udstedt med en fast P-tilladelse;
6.4.2 Køretøjer udstedt med en gæstetilladelse.
6.5 Antallet og typen af faste tilladelser og/eller gæstetilladelser, der er tilladt på din P-tilladelseskonto, og den tilladte parkeringsperiode, der gælder for hver enkelt P-tilladelse, bestemmes af de regler, der er knyttet til parkeringområdet, og vil kunne ses via din P-tilladelseskonto/app.
6.6 Retten til at parkere bestemmes af typen af P-tilladelse:
6.6.1 En fast P-tilladelse vil normalt tillade parkering på ubestemt tid, men er underlagt P-tilladelsens udløbsdato.
6.6.2 En gæstetilladelse er beregnet til kortvarig parkering og vil derfor være begrænset i overensstemmelse med den tilladte parkeringsperiode. Antallet af gæstetilladelser, der kan bruges på et hvilket som helst tidspunkt, vil typisk være begrænset og antallet vil fremgå i din P-tilladelseskonto. Retten til parkering i forbindelse med faste P-tilladelser og gæstetilladelser vil fremgå af P-tilladelseskontoen.
6.7 Køretøjer, som du ønsker at have en fast P-tilladelse til, og dem, du ønsker at have en gæstetilladelse til, skal indtastes af dig i overensstemmelse anvisningerne i din P-tilladelseskonto/app.
6.8 Antallet af faste P-tilladelser og/eller gæstetilladelser, der er tilgængelige for dig, vil fremgå af din P-tilladelseskonto.
6.9 Hvis du har benyttet dig af alle de faste P-tilladelser som din P-tilladelseskonto giver rettighed til og ønsker at inkludere endnu et køretøj, skal du i første omgang fjerne et af de eksisterende køretøjer.
6.10 Gæstetilladelser skal udstedes i din P-tilladelsesapp hver gang et besøgende køretøj skal parkere på parkeringspladsen. Gæstetilladelser kan udstedes for et bestemt tidsrum (forudsat at det er kortere end P-tilladelsens parkeringsperiode) eller for hele parkeringsperiodens varighed.
6.11 Køretøjer, der parkerer på den pågældende parkeringsplads, skal være registret med en tilladelse i P-tilladelsesappen inden de parkerer på området, eller alternativt, indenfor den tilladte korttidsparkeringsperiode og inden området forlades.
6.12 Din P-tilladelseskonto skal være det sted, hvori det fremgår:
6.12.1 om køretøjerne har fået udstedt en P-tilladelse og derfor har ret til at parkere på en parkeringsplads med tilladelse; og
6.12.2 om tilladelsesperioderne for køretøjerne er overholdt.

7 Vilkår og betingelser for parkeringspladser

7.1 Når et køretøj kører ind på en perkeringsplads med P-tilladelse, er det bundet af de vilkår og betingelser, der er gældende for den pågældende parkeringsplads. Vilkårene og betingelserne for parkeringspladsen vil blive vist på skilte på området.
7.2 Hvis der sker brud på de opstillede vilkår og betingelser der er gældende for parkeringspladsen med P-tilladelse, vil der blive udstedt en parkerings-kontrolafgift for det køretøj, der ikke har overholdt vilkårene og betingelserne for parkeringspladsen.
7.3 Omstændigheder, hvor der vil blive pålagt en parkerings-/kontrolafgift, omfatter (men er ikke begrænset til):
7.3.1 Køretøjer uden P-tilladelse som parkerer på parkeringspladsen;
7.3.2 Køretøjer med P-tilladelse, som parkerer længere end den tilladte perkeringsperiode;
7.3.3 Køretøjer, som parkerer på parkeringspladsen uden at være registreret med en P-tilladelse i P-tilladelsesappen/kontoen forud for parkeringen, eller alternativt, før P-tilladelsesperioden er udløbetog køretøjet forlader parkeringspladsen.
7.4 En P-tilladelse, som ikke er blevet udstedt korrekt eller til det rette køretøj på grund af manglende opdatering og/eller forkert indtastet nummerplade, fritager ikke køretøjet for betaling af en eventuel udstedt parkegingsafgift.

8 Annullering af din P-tilladelse

8.1 Vi er til enhver tid berettiget til at annullere din P-tilladelse med øjeblikkelig virkning som følge af:
8.1.1 Din overtrædelse af vilkårene og betingelserne for parkeringspladsen; og/eller
8.1.2 Din overtrædelse af disse vilkår og betingelser for Evology-tilladelser; og/eller
8.1.3 Din ukorrekte brug af Evology-appen (herunder manglende overholdelse af vilkårene i enhver slutbrugerlicensaftale) og/eller Evology-portalen. Evology skal efter eget skøn afgøre, hvad der udgør ukorrekt brug.
8.1.4 Evology eller en tredjepart, der har givet dig ret til en P-tilladelse i første omgang (f.eks. en udlejer eller et boligselskab), vælger at trække din ret til en P-tilladelse tilbage.

9 Annullering af din tilladelse af dig

9.1 Du har til enhver tid ret til at annullere din P-tilladelse ved at kontakte os på her . Når du har indsendt en annulleringsanmodning, anses din P-tilladelse for at være ugyldig, og ingen køretøjer, der er registreret på din P-tilladelseskonto/app, vil få tilladelse til at parkere på parkerngspladsen.

10 Dine forpligtelser

10.1 Du har følgende forpligtelser i henhold til disse vilkår og betingelser og for sin P-tilladelse:
10.1.1 at informere Evology hurtigst muligt og uden unødig ophold, hvis du ikke længere er berettiget til en P-tilladelse til den pågældende parkeringsplads.
10.1.2 kun at bruge P-tilladelserne i den tilladelsesperiode, der er tildelt det pågældende køretøj og i overensstemmelse med dine parkeringsrettigheder som anvist P-tilladelseskontoen/appen;
10.1.3 at sikre, at dine log-in-oplysninger til din P-tilladelseskonto opbevares sikkert og ikke videregives til tredjepart;
10.1.4 kun at parkere det/de køretøj(er), der er angivet på P-tilladelseskontoen;
10.1.5 at sikre, at ethvert køretøj er parkeret lovligt og korrekt på parkeringspladsen og uden at blokere for andre kørertøjer eller ind og udkørsler til parkeringspladsen eller dennes ejendom;
10.1.6 ikke at parkere et køretøj på en parkeringsplads, der er beregnet til et bestemt formål, når du ikke har ret til at gøre det (f.eks. parkering på en handicapplads uden et passende handicapskilt eller parkering på brandvej);
10.1.7 ikke at udføre en handling på parkeringspladsen som kan være eller blive til gene, skade, irritation, ulempe eller forstyrrelse for andre personer;
10.1.8 ikke at videresælge eller overføre, eller forsøge at videresælge eller overføre, nogen P-tilladelser (helt eller delvist);
10.1.9 ikke at udføre nogen ulovlig, forretningsmæssig eller kommerciel aktivitet i eller fra parkeringspladsen; og
10.1.10 ikke at bruge parkeringspladsen til andre formål end parkering.
10.2 Du accepterer at holde os skadesløse for eventuelle tab, vi måtte lide i forbindelse med din overtrædelse af disse vilkår og betingelser.

11 Vores rettigheder og ansvar

11.1 Vi vil bestræbe os på at levere et så godt og så brugervenligt P-tilladelsessystem til dig som muligt.
11.2 Vi forbeholder os ret til uden varsel at ændre vilkår i forbindelse med P-tilladelsen (herunder, men ikke begrænset til, antallet og typen af tilgængelige P-tilladelser og de gældende P-tilladelsesperioder) og til at fjerne tilgængeligheden af alle tilladte parkeringspladser (og dermed opsige din P-tilladelseskonto).
11.3 Vi er ikke ansvarlige for at sikre, at den tilladte parkeringsplads er passende og/eller egnet til et bestemt køretøjs behov.
11.4 Vi er ikke ansvarlige for at sikre, at der er en parkeringsplads til rådighed for et køretøj med en P-tilladelse.

12 Ansvar

12.1 Alle køretøjer parkeres på eget ansvar (eller føreren af køretøjets risiko). Det er dit ansvar at sørge for sikkerheden i alle køretøjer (sammen med alle genstande, der opbevares i køretøjet). Vi vil anbefale, at:
12.1.1 køretøjerne er forsvarligt låst, og at alle vinduer er helt lukkede;
12.1.2 at håndbremsen er trukket korrekt;
12.1.3 en ratlås, alarm eller startspærre er aktiveret;
12.1.4 ingen dyr eller personer efterlades i et køretøj; og
12.1.5 ejendele fjernes, og at de ejendele, der efterlades i køretøjet, opbevares sikkert og ikke udstilles.
12.2 Vi er ikke ansvarlige for tab eller skade på noget køretøj eller ejendele i køretøjet, uanset hvad der sker.
12.3 Hvis du er forbruger, og vi ikke overholder disse vilkår og betingelser for tilladelser, er vi ansvarlige for tab eller skade, du lider, som er et forudsigeligt resultat af, at vi bryder denne kontrakt, eller at vi ikke udviser rimelig omhu og dygtighed, men med undtagelse af det, der er angivet i punkt 12.6 og 12.7, er vi ikke ansvarlige for tab eller skade, der ikke er forudsigelig. Tab eller skade er forudsigelig, hvis det enten er indlysende, at det vil ske, eller hvis både vi og du vidste, at det kunne ske på det tidspunkt, hvor kontrakten blev indgået.
12.4 Hvis du ikke er en privat person, er vi ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, tab af fortjeneste, tab af fornøjelse, tab af indtægter, tab af data eller tab af indtjening.
12.5 Vi er ikke ansvarlige for at sikre, at parkeringspladserne er sikre, og garanterer på ingen måde, at parkeringspladserne er et sikkert miljø.
12.6 Vi er kun ansvarlige for dødsfald eller personskade forårsaget af ejendom på parkeringspladsen, som tilhører os. Vi er ikke ansvarlige for at vedligeholde overfladen på parkeringspladsen eller for at vedligeholde anden ejendom på stedet og er derfor ikke ansvarlige for nogen problemer i forbindelse med det disse.
12.7 Intet i disse vilkår og betingelser for P-tilladelser begrænser vores ansvar i tilfælde af død eller personskade forårsaget af vores uagtsomhed eller i tilfælde af bedrageri.
12.8 Hvis vores udstyr på en parkeringsplads beskadiges af dig, et køretøj registreret på din P-tilladelseskonto eller passagererne i køretøjet, vil vi, medmindre skaden skyldes vores uagtsomhed, forsøge at få omkostningerne til reparationen og de tilknyttede omkostninger dækket af dig.

13 Dine juridiske rettigheder

Intet i disse vilkår og betingelser for P-tilladelsen fratager eller ændrer nogen af dine juridiske rettigheder eller krav.

14 Beskyttelse af data

Vi vil opbevare, behandle og bruge alle oplysninger givet af dig i overensstemmelse med kravene i gældende databeskyttelseslove. For yderligere oplysninger om, hvordan vi indsamler og bruger dine oplysninger, bedes du gennemse vores privatlivspolitik, som du kan finde her .

15 Hele aftalen

DENNE PARAGRAF 15 GÆLDER MULIGVIS IKKE, HVIS DU INDGÅR EN KONTRAKT SOM PRIVAT PERSON
15.1 Disse vilkår og betingelser for P-tilladelser (og ethvert dokument, der udtrykkeligt henvises til i dem) udgør hele forståelsen mellem os i forhold til deres indhold.
15.2 Vi anerkender og accepterer hver især, at ingen af os ved indgåelsen af vores kontrakt har påberåbt os nogen garanti eller repræsentation givet af den anden eller underforstået fra noget sagt eller skrevet i forhandlinger mellem os forud for indgåelsen af vores kontrakt, undtagen som udtrykkeligt angivet i disse vilkår og betingelser for P-tilladelsen.

16 Ændring af vilkår og betingelser for P-tilladelse

16.1 Vi forbeholder os ret til at ændre disse vilkår og betingelser for P-tilladelser eller til enhver tid at inddrage retten til P-tilladelse til parkering og/eller relaterede tjenester i fremtiden.
16.2 Intet, der er sagt eller gjort af nogen af vores repræsentanter, kan ændre disse vilkår og betingelser for P-tilladelsen.

17 Afkald

17.1 Hvis vi på noget tidspunkt i kontraktens løbetid undlader at pointere vigtigheden i streng overholdelse af dine forpligtelser i henhold til kontrakten eller disse vilkår og betingelser for P-tilladelsen, eller hvis vi undlader at håndhæve nogen af de rettigheder, som vi er berettiget til i henhold til vores kontrakt eller disse vilkår og betingelser, betyder det ikke at vi giver afkald på vores rettigheder eller retsmidler ej heller fritager dig for at overholde dine forpligtelser.
17.2 Et afkald fra vores side på en misligholdelse fra din side udgør ikke et afkald på en efterfølgende misligholdelse fra din side af dine forpligtelser.

18 Eventuelle ændringer i vilkår & betingelser

Hvis en relevant myndighed finder, at noget i disse vilkår og betingelser for P-tilladelsen (eller en bestemmelse i vores kontrakt) er ugyldigt, ikke kan håndhæves eller er ulovligt, skal et sådant vilkår, i det omfang det ikke kan håndhæves, er ugyldigt eller ulovligt, adskilles fra de resterende vilkår og betingelser, som fortsat skal være gyldige i det omfang, loven tillader det.

19 Kommunikation

Visse love kræver, at visse meddelelser eller oplysninger, vi sender til dig, skal være skriftlige. Ved at give os din e-mailadresse som en del af din ansøgning om P-tilladelse og/eller abonnement på Evology-platformene accepterer du denne elektroniske kommunikationsform, og du anerkender og accepterer, at alle kontrakter, meddelelser, oplysninger og anden kommunikation, som vi giver dig elektronisk, overholder ethvert lovkrav om, at sådan kommunikation skal være skriftlig. Du skal sende alle meddelelser, der skal gives af dig, skriftligt og til vores registrerede kontoradresse, hvis detaljer er angivet ovenfor.

20 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

20.1 Du er ikke berettiget til at overdrage, opkræve, udlicitere eller overføre vores kontrakt eller nogen del af den uden vores forudgående skriftlige samtykke. Vi kan overdrage, opkræve, udlicitere eller overføre vores kontrakt eller nogen del af den til enhver person.
20.2 Enhver person, der ikke er part i vores kontrakt, har ikke ret til at håndhæve noget vilkår i kontrakten, som udtrykkeligt eller underforstået giver denne person en fordel uden vores forudgående skriftlige aftale. Ethvert vilkår i vores kontrakt kan ændres, og vores kontrakt kan annulleres eller opsiges uden samtykke fra nogen tredjepart, der kan drage fordel af vilkårene eller have rettigheder, der kan håndhæves i henhold til vores kontrakt.

21 Gældende lov og domstol

Disse vilkår og betingelser for tilladelsen er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk lov. Hvis du er privat person, kan du have ret til at anlægge sag ved domstolene i det land, hvor du er bosiddende. Ellers skal du og vi, i det omfang loven tillader det, anlægge alle retssager ved domstolene i Danmark.